Corel ventura - batch047.chp

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Ø.L.D. af 22. december 2005. Sag: 22. afd., nr. B-1568-00
(Black, Ejler Bruun og Carsten Bo Nielsen (kst.)) (adv. Kammeradvokaten v/adv. Mikkel Holm Nielsen) Erstatningsret: 1.13. Offentlige myndigheders ansvar – 3.2. Skadeopgørelse, personskade
– Erhvervsevnetab – Patientskade – Forudbestående lidelser – Lov om patientforsikring
Erhvervsevnetab efter patientskade sat til 75%, sva- sen ville have medført erhvervsevnetab, dømtes Pati- rende til Patientskadeankenævnets og arbejdsskade- entskadeankenævnet til at udrede erstatning efter pa- styrelsens vurdering. Da det måtte anses for usand- tientforsikringsloven for det fulde erhvervsevnetab. synligt, at de forudbestående lidelser eller grundlidel- Østre Landsrets dom
Sagsøgeren, A, har under denne sag, der er anlagt Sagens nærmere omstændigheder:
den 8. juni 2000, nedlagt følgende påstande: Sagsøgeren blev i februar 1994 udsat for et skiuheldog blev under behandling herfor på Vejle Sygehus den 9. august 1995 påført en patientskade.
Sagsøgte, Patientskadeankenævnet, tilpligtes at aner- Sagsøgeren blev undersøgt ambulant på Vejle Sy- kende, at sagsøgerens erhvervsevnetab som følge af gehus den 28. oktober 1994 og opskrevet til behand- en patientskade den 9. august 1995 skal fastsættes ling på Give Sygehus. Den 28. november 1994 blev til 100%, således at der efter lov om patientforsik- sagsøgeren kikkertopereret. Af journalen fremgår ring skal betales yderligere 675.000 kr. med tillæg af “Der er nu herefter gode pladsforhold. Man kan nu rig- tig inspicere rotator cuff’en. Helt lateralt mener man Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens er- der er et lille hul, men det er næppe større end 1/2 x 1 hvervsevnetab som følge af en patientskade den 9.
cm. Skulderen er nu hævet så meget op, så en åben su- august 1995 skal fastsættes til 85%, således at der efter lov om patientforsikring skal betales yderligere Skopet fjernes derfor, der installeres Marcain tilsat 2 472.500 kr. med tillæg af renter til sagsøgeren.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgeren blev undersøgt ambulant på Give Syge-hus den 13. marts 1995. Af journalen fremgår Sagen drejer sig navnlig om omfanget af sagsøgerens samlede erhvervsevnetab efter en patientskade, om-fanget af det eventuelle varige erhvervsevnetab som “Kommer til kontrol af hø. skulder. Føler nu at hun er følge af forudbestående lidelser og omfanget af det tilbage til den tilstand hun var i inden operationen, dvs.
eventuelle varige erhvervsevnetab som følge af et daglige smerter i forbindelse med abduktionsbevægelser skiuheld i februar 1994 (grundlidelsen).
af skulderen over 90 grader. Hun arbejder på apotek og 28. april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXIV Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
har vældig mange sådanne momenter i det daglige arbej- tidligere undersøgelser, en lægeerklæring, hvoraf Objektivt
Normal skulderkonfiguration uden nogen atrofier. Der 1) følger efter brud på højre underarm i 1990 angives distinkt ømhed subakromialt. Bevægeligheden 2) følger efter skade sv.t. højre skulder fra februar 1994 er ganske god, men der angives smerter ved abduktion efter traume under skiferie, hvor hun fik skilift i ho- over 90 grader op til ca. 140 grader, hvorefter smerter- ne svinder igen. Fleksionsbevægelsen er helt normal og det samme er rotationsbevægelser. Ekstensionen ganske let nedsat. Impingementsign er positivt.” Patienten pådrog sig i 1990 brud på højre underarm,hvor ledhovedet af underarmsbenet gik ud af led sv.t.
Sagsøgeren blev den 9. august 1995 på Vejle Syge- håndleddet. Patienten angiver her, at hun måtte opere- hus opereret ved en åben operation, hvorved sagsø- res af flere omgange, idet man i første omgang havde geren blev skadet. Ved operationen blev tillige en lil- overset, at ledhovedet var gået ud af led. På grund af le defekt i rotator-cuff senen syet. 1. reservelæge Per disse flere operationer, har patienter siden haft betyde- Wagner Kristensen har i en erklæring af 7. juni lig nedsat funktion, specielt på grund af svær muskel- 1996 blandt andet oplyst følgende om operationen svind på underarmen. Hun har således også før skulder- skaden haft svære problemer med at bruge højre håndnormalt. Dette altså primært på grund af nedsat kraft.
“Ved kontrol i marts -95 har pt. uændrede symptomer i Hun har derimod ikke haft så mange smerter i højre form af daglige smerter ved udadføring af armen over arm, disse er først tilkommet efter hun fik sin skulder- 90 grader. Da der fortsat er tegn på forsnævring i det tidligere opererede område, er der indikation for åbenkirurgi med lidt mere indgående afmejsling af tidligere Ad 2) – skulderskade:
omtalte proces (acromion). Dette indgreb foretages un- I februar 1994 var patienten på skiferie i Østrig. Her- der indlæggelse i Vejle d. 09.08.95. Ved operationen ved fik hun en skilift i hovedet og faldt.
findes som forventet en uregelmæssighed og lidt skarpt fremspring, som afmejsles. Der er herefter god plads i området, og pt. sættes efter operationen på ny til fysiur- Patienten har svære følger efter kompliceret brud sv.t.
højre underarm, behandlet i 1990 på Vejle sygehus, iform af specielt nedsat kraft.
Sagsøgeren blev endelig kikkertopereret på Give Sy- Der er nu tilkommet konstante smerter og yderligere gehus den 28. november 1995. Af journalen fremgår nedsat kraft i hele overarmen fra skulderområdet efter nyt traume i 1994 og efterfølgende operationer på Vejlesygehus, der i forhold til skulderen er blevet til 3 opera- “Pt. har de samme, måske oven i købet lidt flere smer- tioner, 2 kikkertoperationer og 1 åben operation. Til- ter i skulderen end tidligere. Er nu domineret af en for- standen er værre nu end før de beskrevne operationer.” reste smertekomponent. Pt. er voldsom øm fortil påskulderen sv.t. ligamentum coracoakromiale, men der Den 14. august 1996 skrev sagsøgeren til Egtved er diffus ømhed ved palpation overalt på skulderbæltet.
Kommune om sine funktionsmuligheder før og efter den skete patientskade. Af brevet fremgår: Opadtil ingen synovit eller tegn på rotator cuff-læsion.
.
“1. Hvad jeg kunne før (på trods af nedsat drejefunk- Der findes ingen normal deltoideustilhæftning på acro- mions forreste hjørne, og når ligamentet er løsnet fra - Passe et fuldtidsjob, med meget fysisk aktivitet knogletilhæftningen ses subkutant væv.” - Køre almindelig bil til og fra arbejde- Holde hus og have Den 24. juni 1996 afgav speciallæge i ortopædisk ki- rurgi, Gerhardt Teichert, der kendte sagsøgeren fra 28 april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXV Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Begrundelse:
Patientforsikringen har ved sin afgørelse lagt vægt på, at man i forbindelse med operationen den 9. august 1995, hvor man frirouginerede deltoideustilhæftning til acromion, med overvejende sandsynlighed ikke tilhæfte-de muskulaturen efter indgrebet på acromion, hvilket 2. Hvad jeg ikke kan i dag: (p.g.a. skulderskade/højre med overvejende sandsynlighed er årsagen til A’s nuvæ- - Passe mit arbejde på apoteket med de dertil relatere- Sagsøgeren blev herefter undersøgt af overlæge, spe- ciallæge ortopædkirurgi, Jes Erin-Madsen, som i er- klæring af 3. juni 1997 konkluderede følgende: - Pudse vinduer- Lægge store stykker tøj sammen “Ved skaden 13.2.94 påførtes MS en kronisk smertetil- stand i hø. skulder. Hun fik en forvridning, der bl.a.
medførte læsion af supraspinatussenen samt subacromi- al bursitis. Hun blev opereret i alt 3 gange i 1994 og 1995 og hendes tilstand blev værre for hvert indgreb.
- Sidde/gå/stå i længere tid ad gangen Hun blev afsluttet i 1996. Hun har været uarbejdsdyg- tig (apoteksassistent) siden august 95. Hendes nuværen- de klager er en næsten ubrugelig højre arm, konstante - Skrive på pc-er i længere tid af gangen smerter i skulderen, kraftmangel og træthedsfølelse i skulderen, hvori bevægeligheden er yderst ringe. Hun taber ting ud af hø. hånd. Hun er højrehåndet. Den se- nere tid også smerter i venstre skulder.
Ved den objektive undersøgelse findes der tegn på af- løsning af laterale og forreste del af hø. deltoideus, hvil- ket er synligt. Dette drejer sig om en operationsfølge.
Hø. arm kan kun lige føres fri af kroppen, og al bevæ- gelse i skulderen smerter. Der er udtalt subacromial øm- - Nå op i de øverste køkkenskabe og hylder hed. I ve. skulder er der tegn på impingement i moderat grad. Herudover er der følger efter Galeazzifracturen på Der er god overensstemmelse mellem hendes klager - F. eks. sætte bilen i 1. gear og 5. gear og bak gear - Dreje rattet rundt i en bevægelse med venstre hånd Det må udtales, at hun har en hø. arm, der er ubru- gelig til stort andet end støtteformål, og da hun er højre-håndet og oven i købet har fået belastningssmerter i Sagsøgeren anmeldte den skete skade til Patientfor- venstre skulder, er hendes arbejdsevne svært nedsat, li- sikringen, som den 21. maj 1997 traf afgørelse, hvor- gesom hendes dagligdag er præget af funktionsnedsæt- “Afgørelse:
Sagsøgeren blev også undersøgt af overlæge, special- Patientforsikringen har fundet, at A’s skade i form af læge i ortopædisk kirurgi, Jens Ole Søjbjerg, som i manglende tilhæftning af deltoideusmusklen er omfattet erklæring af 5. juli 1997 blandt andet anførte: af lov om patientforsikring. A er således berettiget til er-statning, såfremt det samlede erstatningsbeløb oversti- “Objektivt
ger kr. 10.000,-, jf. PFL § 5, stk. 2.
28. april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXVI Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Underarmsomfang: 21 cm på højre side. På venstre 22.
stre arm. Samlet vurderes erhvervsevnen svært nedsat Håndleddet bevæges frit, og der er diffus nedsat kraft og mindst med 2/3, men vel næppe til en ubetydelighed.
ved håndtryk. Samtlige fingerled bevæges frit.
Revalidering vurderes som udsigtsløs.” Resumé og konklusion
Den 10. september 1997 anførte Egtved Kommune i Det drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der i 1994 var indstillingen om førtidspension til Revaliderings- og udsat for et indirekte traume af højre skulderregion. Ef- Pensionsnævnet i Vejle Amt blandt. andet, at revali- terfølgende smerter i skulderregionen, og der er ved ar- dering ikke længere skønnes realistisk.
troskopi påvist rotator cuff-læsion, som senere er åben Den 14. januar 1998 traf Revaliderings- og Pen- operativt behandlet. På grund af manglende effekt heraf sionsnævnet i Vejle Amt følgende afgørelse vedrøren- reartroskoperet i november 1995, hvor læsionen fand- tes helet, men med betydelige arvævsdannelser.
Ved dagens undersøgelse anfører hun, at tilstanden “Fra den 1. dec. 1997 anses De for berettiget til mellem- siden artroskopien i november 1995 har været statio- ste førtidspension, jf. pensionslovens § 14, stk. 2, nr. 1, nær, og hun klager over betydelig bevægeindskrænk- idet nævnet ud fra de foreliggende helbredsmæssige op- ning, kraftnedsættelse samt smerter i skulderregionen.
lysninger finder Deres erhvervsevne varigt nedsat med Ved den objektive undersøgelse findes betydelig be- omkring 2/3 eller mere, men dog ikke til en ubetydelig- vægeindskrænkning i skulderleddet, idet bevægelighe- den stort set er ophævet. Betydelig kraftnedsættelse,idet kraften stort set er ophævet. Endelig findes udtalt Den 16. april 1998 traf Patientforsikringen afgørel- atrofi af deltoideus. Der findes dog ingen sikre holde- punkter for skred i tilhæftningen i deltoideus svarendetil acromion. Tilstanden må anses for stationær, og hun “Patientforsikringen har fundet, at A er berettiget til kr.
har således et betydeligt og varigt men fra højre skul- 675.000,00 i erstatning for erhvervsevnetab efter lov der. Jævnfør ovennævnte kan jeg ikke udtale om, hvor om patientforsikring. Hertil kommer renter fra skadeda- vidt den i henhold til journalen artroskopisk påviste manglende tilhæftning af deltoideus har indflydelse på Patientforsikringen har vurderet, at A’s erhvervsevne ervarigt nedsat med 50% som følge af behandlingsskaden.
Sagsøgeren søgte om førtidspension, og af førtids- Der er herved lagt vægt på, at det af pensionsakterne pensionsskema C af 26. august 1997 fremgår om fra Egtved kommune fremgår, at A’s erhvervsevne er sagsøgers erhvervsforhold blandt andet, at hun fra nedsat med 2/3. Patientforsikringen finder dog på bag- 1968 og indtil 1994 dels har været i lære og arbejdet grund ,af oplysningerne i pensionsakterne, at A’s samle- som apoteksassistent dels arbejdet ved virksomhe- de erhvervsevnetab er større end 2/3.
den Pharmalett. Arbejdstiden har været fra 33,23 ti- Patientforsikringen har imidlertid også fundet, at A’s mer om ugen og op til fuld tid. Sagsøgeren var syge- erhvervsevne allerede som følge af grundsygdommen i meldt fra 28. november 1994 til 27. januar 1995 og form af rotator-cuff-læsion ville have nedsat erhvervsev- nen, ligesom hendes øvrige gener i form af underarms- Lægekonsulent Georg Aagaard anfører den 9. sep- brud samt ætsning af spiserør og sår på tolvfingertar- tember 1997 i sin konklusion til brug for behandlin- men også ville have haft indflydelse på den fremtidige gen af sagsøgerens førtidspensionsansøgning følgen- Den 21. juli 1998 indbragte sagsøgeren Patientfor- “Konklusion
sikringens afgørelse for Patientskadeankenævnet.
46-årig kvinde med kroniske smertegener fra specielt Patientforsikringen fastholdt i en udtalelse af 17.
højre skulder efter gentagne operationer. Der er påvist august 1999, at sagsøgerens erhvervsevnetab som betydelige varige forandringer omkring skulderleddet i følge af patientskaden fastsattes til 50%, og anførte et sådant omfang, at brug af højre arm må vurderes som praktisk taget ophævet. Ansøger er højrehåndet.
Desuden er tilkommet belastningsgener fra venstre skul- “Patientforsikringen skal . bemærke, at A’s erhvervsev- der, der ligeledes i fremtiden vil begrænse brugen af ven- ne ikke kan anses for nedsat til en ubetydelighed. Det 28 april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXVII Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
fremgår således af de tidligere fremsendte pensionsak- liggende, henset til de betydelige gener hun havde forud ter, at A den 14. januar 1998 er blevet tilkendt førtids- pension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension, Det findes derfor på baggrund af de betydelige gener svarende til et erhvervsevnetab på omkring 2/3 eller fra højre arm, som under alle omstændigheder ville hav- mere, men dog ikke til en ubetydelighed.
de været en følge af skulderskaden og den tidligere ska- Patientforsikringen skal samtidig bemærke, at det de på højre underarm, og de senere forværrede gener forhold, at man har opgivet at revalidere A til andet ar- fra mavesækken og spiserøret overvejende sandsynligt, bejde, netop er forudsætningen for, at hun er blevet til- at A under alle omstændigheder ville have haft et ikke- kendt førtidspension, hvorimod dette ikke kan tages ubetydeligt erhvervsevnetab allerede som følge af grund- som udtryk for at erhvervsevnen er nedsat til en ubety- sygdommen, for hvilket hun ikke er berettiget til erstat- Det er således revaliderings- og pensionsnævnet i Vejle Amts vurdering, at A fortsat har en beskeden re- Apoteksassistenternes Pensionskasse har ved brev af sterhvervsevne i behold, hvilken vurdering Patientforsik- 27. august 1999 oplyst, at sagsøgeren pr. 1. septem- ber 1990 blev genoptaget i pensionskassen på nor- Det er derfor Patientforsikringens vurdering, at A ikke har et samlet erhvervsevnetab på 100%, men deri- Sagsøgerens arbejdsgiver ved hendes sidste ansæt- telse, apoteker ., har afgivet erklæring af 10. sep- Patientforsikringen skal endvidere bemærke, at A tember 1999 om hendes arbejdsforhold. Af erklærin- forud for skulderskadens indtræden i februar 1994 hav- gen, som parterne er enige om at tillægge bevisværdi de varige følger efter ledskred af underarmsbenet på høj- re side i 1989 eller 1990. Ifølge A’s egne oplysninger ispeciallægeerklæring af 24. juni 1996 fra Mølholm-Kli- “Som A’s tidligere arbejdsgiver skal undertegnede her- nikken havde hun siden på grund af flere operationer af ved oplyse, at A har været ansat. som apoteksassistent underarmen haft betydeligt nedsat funktion af højre un- på . Apotek, Kolding i perioden 1. sept. 90 til opera- derarm, specielt på grund af svær muskelsvind på under- tion i august 95. Arbejdsforholdet ophørte herefter ef- armen. Hun havde således også forud for skulderska- dens indtræden haft svære problemer med at bruge høj- Arbejdet har omfattet følgende funktioner: Ekspedi- re hånd normalt, hvilket primært skyldtes nedsat kraft.
tion af recepter på edb med efterfølgende vareudtag- Hun havde dog også i tilknytning til skulderskade ud- ning og etikettering, kundebetjening, opfyldning af vare- lager, herunder også liter og 5 liters pakninger, udpak- Det fremgår ligeledes af speciallægeerklæring af 3.
ning af varer, bogholderi, herunder at sætte kasser med juni 1997 til Topdanmark fra overlæge Jens Erin-Mad- printerpapir og kasser med kuverter på lager samt pak- sen, at A i 1989 blev behandlet for en højresidig ante- brachiumfraktur, og at hun efterfølgende havde proble- A har været ansat i 141 timer om måneden, hvilket mer med bagoverbøjning af højre hånd, problemer med er meget almindeligt med detailhandelens åbningstider, supination af hånden og problemer med kraftnedsættel- da det giver 2 fridage samt 2 lørdage fri pr. måned.
se i højre hånd. Hun blev som følge af denne skade til- A har udført alle sædvanlige funktioner. Der har ikke i ansættelsesperioden været taget hensyn til, at A Det fremgår endvidere af den af Patientforsikringen skulle aflastes, og A har ikke været plaget af kroniske indhentede speciallægeerklæring fra overlæge Jens Ole Søjbjerg, at A har diffust nedsat håndtrykskraft i højre A har således i ansættelsesperioden været fuldt ar- .
“.Det forhold, at A stort set har været i stand til at pas- Speciallæge i ortopædisk kirurgi, Steen Kofod, har i se sit arbejde i perioden fra februar 1994 til den 9. au- erklæring af 14. september 1999 blandt andet anført: gust 1995 ses således at være af mindre relevans ved envurdering af grundsygdommens indflydelse på A’s frem-tidige erhvervsevne. Det fremgår således ikke af oplys-ningerne i sagen, om A’s bestridelse af arbejdet har væ-ret forbundet med besvær, hvilket må antages som nær- 28. april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXVIII Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
“A har bedt mig gennemgå foreliggende journalakter tober 1999 havde tiltrådt Patientforsikringens afgø- og på baggrund heraf afgive en speciallægeudtalelse.
relse af sagsøgers erhvervsevnetab. Patientskadeanke- Det skal bemærkes, at udtalelsen alene baseres på de nævnet anførte som begrundelse blandt andet: udlånte akter og jeg har ikke haft lejlighed til at under-søge patienten i den aktuelle sammenhæng.
“Patientskadeankenævnet finder, at A’s erhvervsevne- tab som følge af patientskaden er nedsat med 50 pro- cent svarende til ca. 2/3 af det samlede erhvervsevnetab.
Patienten pådrog sig en højresidig Galeazzi-fraktur med Patientskadeankenævnet har lagt vægt på, at A’s ar- brud på radius (den ene af underarmsknoglerne) og lu- bejdsophør og overgang til førtidspension kun delvist xation af cap. ulnae (ledskred i den anden underarmsk- kan tilskrives patientskaden. Deres klient er tilkendt før- nogles ledhoved i håndledsregionen).
tidspension svarende til en nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3. Dette er sket på baggrund af hendes Det bemærkes, at patientens hovedproblem med højre samlede helbredstilstand. Patientskaden udgør en del af hånd inden aktuelle skade i 1994 var nedsat generel skulderlidelsen, og til det samlede helbredsbillede hører kraft i hånden, hvorimod der ikke eller næsten ikke var også en tidligere skade på højre underarm og gener fra smerter i arm eller hånd i dagligdagen eller væsentlige mavesæk og spiserør. Der er endvidere lagt vægt på, at gener af bevægeindskrænkningen i de daglige eller er- A ifølge erklæring fra tidligere arbejdsgiver i ansættel- sesperioden fra den 1. september 1990 til operationen iaugust 1995 var fuldt arbejdsdygtig som apotekerassi- stent, og at der ikke blev taget særlige hensyn til hende.
Patientskadeankenævnet finder således, at Deres klients .Der er intet i fundene ved den første skulderledsartro- arbejdsophør i overvejende grad kan tilskrives patient- skopi, som indicerer at det oprindelige traume med no- skaden i form af betydelig forværring af forudbestående gen rimelig sandsynlighed skulle resultere i symptomer skuldergener [enighed mellem parterne om, at der me- og funktionsnedsættelse af en valør som fru A har ople- nes håndledsgener]. Patientskadeankenævnet finder samtidig, at A’s grundlidelse i form af rotator-cuff-læ- Jeg er enig med overlæge Gerhardt Teichert i, at for- sion og indeklemning (impingement) med deraf følgen- løbet og beskrivelserne kunne give anledning til mistan- de behov for operativ behandling under alle omstændig- ke om, at der på et tidspunkt måske er forekommet et heder ville have medført nedsættelse af den fremtidige element af “frozen shoulder”. I givet fald finder jeg dog erhvervsevne i et ikke ubetydeligt omfang. Der tilkom- langt mere sandsynligt at operationerne har udløst den- mer herefter Deres klient en erstatning for tab af er- ne tilstand end at det oprindelige traume skulle være ud- hvervsevne på 675.000 kr. ekskl. renter beregnet på løsende faktor. Jeg finder derfor ikke, at forløbet giver grundlag af en årsløn på 225.000 kr., således 225.000 belæg for den antagelse, at patientens nuværende til- stand med nogen større sandsynlighed kan henføres tildet oprindelige traume – selvfølgelig bortset fra det fak- Under retssagen er der stillet spørgsmål til Retslæge- tum, at patienten næppe havde indladt sig på nogen rådet, som den 11. januar 2002 har svaret følgende: operation hvis ikke hun var blevet udsat for traumet iØstrig! “Spørgsmål 1:
Mest sandsynligt skyldes patientens nuværende situa- Kan det på grundlag af de i sagen værende oplysninger tion forhold, som kan alene eller i langt overvejende anses for sikkert, at sagsøgerens tidligere skade på højre grad tilskrives operationerne i skulderen i 1995 og/eller underarm og gener fra mavesæk og spiserør har nedsat – forhold relateret hertil. Derimod finder jeg ikke belæg eller senere vil bevirke en nedsættelse af – sagsøgerens for at antage, at den forud bestående underarmsskade, det oprindelige traume eller for den sags skyld patien-tens mavesyreproblem (som i øvrigt nu er helbredt) med Retslægerådet anser det for overvejende sandsynligt, at nogen rimelig sandsynlighed bidrager signifikant til pati- sagsøgers tidligere skade på højre underarm både aktu- elt og for fremtiden udgør en medvirkende årsag til ned-sættelse af sagsøgers funktionsevne. Retslægerådet fin- Patientskadeankenævnet skrev den 10. december der derimod ikke, at den påviste spiserørskatar har ned- 1999 til sagsøgerens advokat, at nævnet den 27. ok- 28 april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXIX Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
sat eller senere vil bevirke en nedsættelse af sagsøgerens Også dette spørgsmål er delvist hypotetisk, og hvordan definerer man et normalt patientforløb? Det er Retslæ-gerådets opfattelse, at symptomerne fra den pågælden- Spørgsmål 2:
de lidelse i en del tilfælde kan bedres uden væsentlig Må det antages, at den i forbindelse med sagsøgerens indskrænkning i funktionsniveauet og i nogle tilfælde operationer i 1994 og 1995 opståede skade i form af helbredes, men det er ikke muligt at angive procentsat- manglende tilhæftning af deltoideusmusklen i sig selv in- debærer indskrænkninger i sagsøgerens funktionsni-veau? Spørgsmål 5:
I hvilket omfang må sagsøgerens gener og funktionsind-
Retslægerådet finder det sandsynligt, at sluttilstanden skrænkninger antages at hidrøre fra sagsøgerens grund- med en manglende tilhæftning af forreste del af muscu- lidelse (ulykkestilfældet den 13. februar 1994) og sagsø- lus deltoideus i sig selv medfører væsentlige indskrænk- gerens gener, der følger af lidelser, der bestod eller er opstået uafhængig af grundlidelsen og patientskaden(varige følger efter komplicerede brud på højre under- Spørgsmål 3:
arm, behandlingskrævende gener fra mavesæk og spise- Kan det på grundlag af de i sagen værende oplysninger rør og kronisk betændelse svarende til overgangen fra anses for sikkert, at selve uheldet i skiliften i Østrig i spiserøret til mavesækken), henholdsvis den anerkendte 1994 har – eller ville have – medført en grundlidelse, patientskade (manglende tilhæftning af deltoideusmusk- der uden efterfølgende patientskade ville have varigt Hvis ovennævnte ikke kan anses for sikkert, må det Retslægerådet finder, at den manglende tilhæftning af da antages, at følgerne af ulykkestilfældet den 13. febru- musculus deltoideus har betydning for funktionsevnen, ar 1994 i sig selv ville have medført indskrænkninger i men det er ikke muligt at udtale sig om, hvor stor en sagsøgerens funktionsniveau, hvis der ikke var indtrådt del af funktionsevnetabet, der er betinget heraf.
en patientskade i forbindelse med behandlingen? Spørgsmål 6:
Spørgsmålet er delvist hypotetisk. Den kliniske beskri- Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til be- velse af højre skulder efter ulykkestilfældet den 13.02.94 med kraftige skuldersmerter, hævelser og sto-re blodudtrædninger på skulder og overarm tyder på, at ulykkestilfældet medførte en væsentlig beskadigelse afskulderleddets bløddelsstrukturer og dermed en betyde- Arbejdsskadestyrelsen har den 16. september 2004 lig risiko for, at denne grundlidelse i sig selv kunne ned- afgivet følgende udtalelse om sagsøgerens erhvervs- sætte sagsøgers funktionsevne varigt.
Det bemærkes, at sagsøger på tidspunktet for henvis- ning til ortopædkirurgisk afdeling 22.08.94 (altså 1/2 “Vi har vurderet mererhvervsevnetabet som følge af pa- år efter ulykkestilfældet) havde smerter, nedsat bevæge- lighed og nedsat muskelkraft i højre skulder, hvilket ef- Vi har ved sagens vurdering lagt vægt på de lægelige ter Retslægerådet opfattelse tyder på, at grundlidelsen i oplysninger, herunder særligt speciallægeerklæring af 3.
sig selv med stor sandsynlighed kunne medføre varig juni 1997 fra ortopædkirurgisk overlæge Jes Erin-Mad- sen, erklæring af 24. juni 1996 fra ortopædkirurg Ger-hardt Teichert, erklæring af 5. juli 1997 fra ortopædki- Spørgsmål 4:
rurgisk overlæge Jens Ole Søjbjerg samt erklæring af 6.
Såfremt Retslægerådet svarer bekræftende på spørgsmål januar 2004 fra ortopædkirurgisk overlæge G. Harri 3, er det så Retslægerådets opfattelse, at en sådan Gudmundsson. Vi har desuden lagt vægt på oplysnin- grundlidelse ved et normalt patientforløb kunne have ger fra egen læge samt journaloplysninger fra Vejle og været helbredt uden at sagsøgeren undergik indskrænk- Give sygehuse. Ydermere har vi lagt vægt på oplysnin- ger fra A selv, dennes tidligere arbejdsgiver, Egtvedkommune, samt fra skattevæsnet.
.
28. april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXX Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Vi har vurderet, at A’s samlede erhvervsevnetab på Procedure:
tidspunktet for tilkendelse af pension i 1997 svarende Sagsøgeren har gjort gældende, at hendes samlede er- til en reduktion af hendes erhvervsevne med ca. 3/4.
hvervsevnetab efter patientskaden den 9. august A har forud for skaden februar 1994 haft forskellige 1995 er mere end 3/4. Hendes erhvervsevne som helbredsmæssige gener. Vi har vurderet, at disse ikke apoteksassistent eller i tilsvarende erhverv er nedsat har medført en påvirkning af hendes erhvervsevne for- til en ubetydelighed, og vurderingen skal ske på det- te grundlag. Sagsøgte har ikke bevist, at hendes for- For så vidt angår de direkte følger efter ulykken fe- udbestående lidelser og skiuheldet i februar 1994 bruar 1994, så har vi forelagt sagen for vores kirurgiske (grundlidelsen) ville have medført en nedsættelse af speciallægekonsulent. Det er vores konsulents vurde- hendes erhvervsevne, hvilket bestrides. Tværtimod ring, at der selv ved et optimalt behandlingsforløb efter- dokumenterer apoteker .’s erklæring og hendes følgende ville kunne forventes gener fra højre skulder, egen forklaring, at hun havde fuld erhvervsevne som der måtte forventes at medføre en mindre reduktion af apoteksassistent eller i tilsvarende erhverv forud for A’s erhvervsevne. Vi har på den baggrund vurderet, at patientskaden. Retslægerådets besvarelse af spørgs- et erhvervsevnetab på ca. 15 procent skal henføres til mål 3 og 4 dokumenterer, at grundlidelsen kunne den primære skulderskade / grundlidelsen.
være helbredt, hvis patientskaden ikke var indtruffet.
For så vidt angår den ved patientskaden indtrådte Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grund- forværring af A’s funktionsniveau, så har vi vurderet, at lag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse af 27. okto- denne har været den væsentligste årsag til, at hun har ber 1999, og at sagsøgeren derfor ikke har krav på forladt arbejdsmarkedet, og har fået tilkendt pension.
yderligere erstatning. Sagsøgerens erhvervsevnetab Imidlertid har A en række konkurrerende lidelse, der som følge af patientskaden er med rette vurderet til også i en eller anden udstrækning har betydning for 2/3 af hendes samlede erhvervsevnetab på 3/4. Sagsø- hendes mulighed for at skaffe sig en indkomst ved arbej- geren har ikke godtgjort, at hendes samlede erhvervs- evnetab overstiger 3/4, og at der ikke skal foretages På baggrund af de på sagen værende oplysninger har fradrag for hendes forudbestående lidelser og for vi skønsmæssigt vurderet, at patientskaden i et varigt grundlidelsen. Ifølge Retslægerådet er den tidligere perspektiv vil medføre et indkomst tab på ca. 50 pro- skade på højre underarm en medvirkende årsag til cent, svarende til et erhvervsevnetab på 50 procent.” nedsættelsen af sagsøgerens funktionsevne, ligesomgrundlidelsen i sig selv med stor sandsynlighed kun- Sagsøgeren har forklaret, at arbejdet på Pharmalett ne medføre varig nedsættelse af funktionsevnen. Sag- var fysisk hårdt. Hun faldt, da hun løb efter en bus, søgtes sagkyndige vurdering kan derfor ikke tilside- og brækkede derved en knogle i underarmen. Hånd- rodsknoglen måtte senere fjernes. Hun fik herefterarbejde som apoteksassistent, først som vikar i Hor- Landsrettens bemærkninger og resultat:
sens og derefter på . Apotek i Kolding. Pensionskas- Landsretten finder efter bevisførelsen ikke sikkert sen var orienteret om hendes underarmsskade, men grundlag for at tilsidesætte Patientskadeankenæv- optog hende på sædvanlige vilkår. Apoteker .’s er- nets og Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagsøge- klæring gengiver hendes arbejdsopgaver korrekt.
rens samlede erhvervsevnetab til ca. 75%.
Hun kunne fuldt ud udføre sit arbejde uanset ska- Efter apoteker.’s erklæring, som parterne er eni- den på underarmen. Hun blev helbredt for mavege- ge om at tillægge bevismæssig værdi som en vidne- ner (spiserørsbrok) ved en operation i 1998.
forklaring, samt Retslægerådets besvarelse af spørgs- Efter skiuheldet i 1994 arbejdede hun normalt og mål 1 finder landsretten det ikke sandsynligt, at sag- uden besvær. Indtil operationen i august 1995 havde søgerens forudbestående lidelser i form af gener i hun lettere smerter, men udførte sit arbejde uden at højre underarm, spiserør og mavesæk havde med- tage smertestillende medicin. Siden operationen i au- ført eller ville have medført en nedsættelse af hendes gust 1995, hvor man glemte at hæfte musklen fast, har smerter hindret hende i at arbejde. Hun blev Efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmålene 3 ikke arbejdsprøvet i forbindelse med førtidspensions- og 4 og apoteker .’s erklæring findes det endvidere sagen. Hun kan alene med megen hvile klare daglig- ikke sandsynligt, at følgerne af skiuheldet i februar 1994 ville have medført en varig nedsættelse af sag- 28 april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXXI Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
søgerens erhvervsevne, hvis patientskaden ikke var Thi kendes for ret:
Patientskadeankenævnet tilpligtes at anerkende, at A’s erhvervsevnetab som følge af patientskaden A’s erhvervsevnetab som følge af patientskaden den den 9. august 1995 findes derfor at skulle fastsættes 9. august 1995 skal fastsættes til 75%, således at der efter lov om patientforsikring skal betales yderli- Med hensyn til sagens omkostninger forholdes un- gere 337.500 kr. med tillæg af rente, jf. erstatnings- der hensyn til sagens udfald som nedenfor bestemt.
ansvarslovens § 16, fra den 9. august 1995 til beta-ling sker.
Inden 14 dage skal Patientankenævnet betale sags- 28. april 2006 - endnu ikke optrykt i FED LXXXII

Source: http://www.fed.dk/pdf/fed/oeld%20b-1568-00.pdf